Velkomment hos Danecoton

Coton de Tulear, også kaldet Bomuldshund, er en lille hvid selskabshund. Hunden er en legesyg, kærlig og intelligent race med et muntert væsen og nem at træne f.eks. til agility eller cirkusartisteri.

Dens øjne er mørke og runde og hunden har et livligt og intelligent udtryk. Coton de Tulear er omkring 23-28 cm høj i skulderhøjde. Dens pels, som er et af de mest betydningsfulde træk ved hunden, er lang, blød, tæt, hvid og med bomuldsagtigt struktur. Eftersom hunden ikke har underuld, og derfor ikke danner dén skæl, som ofte er årsagen til allergisk reaktion, findes der allergikere, som kan tåle denne race.

I Danmark og Europa er pelsen mest hvid, mens racen i USA ofte ses med hvid pels med grå eller brune pletter.

Coton du Tulear stammer oprindeligt fra havnebyen Tulear på Madagaskar. Cotonens forfædre blev medbragt som skibshund ombord på piratskibe til Madagaskar i det 16. og 17. århundrede, hvor Madagaskar var et tilflugtssted for pirater. Hvorvidt coton de Tulear i deres egenskab som skibshunde skulle fange rotter på skibene, være godt selskab på de lange rejser eller måske taget med fra andre skibe som bytte, er der ingen der ved.

Hunden blev som race godkendt omkring 1970 og ankom til Danmark omkring 1990.

Coton de Tulear er i øvrigt Madagaskars nationalhund og racen blev hædret med et frimærke i 1974.

vi har 5 dejlige hunde, hvor vi bruger de 4 af dem til avl, alle er Coton de Tulear.Hanibal er hvores 5 hund,men bliver ikke længere brugt til avl,så han er overgået til at blive familiens hyggehund.

Er du interesseret i en hvalp eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til kontakte os!

 

Comments are closed.